Torvekøbmanden Bonderup
I Bonderup er vi så heldige at have en købmand. Borgerforeningen overtog for nogle år siden et gammelt hus, renoverede det og lejede det ud til den social økonomiske virksomhed RÅD og DÅD. De driver nu butikken, der har åben alle ugens dage, delvis ved hjælp af frivillige fra byen, der passer butik sidst på eftermiddagen og i weekenden. Beboerne i området handler i butikken fordi:
Hvis ud vil have en købmand i morgen, skal du huske at handle der i dag.Trekroner rådet
Trekronerrådet er navnet på vores landsbyråd, som er en paraplyforening for alle foreninger og borgere i området. Medlemmerne i rådet vælges på den årlige general forsamling og repræsenterer typisk foreninger og institutioner i området. Rådet er sparringspartner med Jammerbugt Kommune, og der er jævnligt borgermøder, hvor der arbejdes med områdets udvikling. Der udarbejdes en Lokal udviklingsplan, den såkaldte LUP. Projekter der er beskrevet i LUP’en kan der søges kommunale midler til.
Se mere på facebook Trekroneromraadet og Trekroner – Liv i by og skoleTrekroner Bolig ApS
Trekroner Bolig ApS er et lokalejet anpartsselskab, der er opstået som supplement til Trekroner liv i by og skoles indsats for, at Trekroner er ét godt sted at bo, vokse op i, flytte til og virke i. Vores formål er at skabe lys i vinduerne i Trekroner området, og opkøbe tomme huse og leje dem ud.
Udover det med at købe boliger, for at udleje dem, hjælper vi også de lokale med at udleje deres bolig. Trekroner Bolig ApS tilbyder bla. boligejere at markedsføre, fremvise boligen, lave lejekontrakt og udførelse af alment vedligehold, der påhviler husejeren. Dette for at lejere oplever fuld tilfredshed med den bolig, de lejer, men også for at give flere husejere mod på at leje deres bolig ud.
Ønsker du at leje en bolig i Trekroner? Eller udleje? Købe anparter (stk. Pris 1000 kr. ) ? så kontakt os endelig hos Trekroner Bolig ApS
Bjarne Jørgensen 60675121
Kim Thomsen 29790798
Sanne Pedersen 20773276
Danmarksmester i Landdistriktsudvikling
En tilflyttersucces, som stadig fører til nye borgere og en idé, som blev belønnet med titlen: “Årets Landsby 2016″.
I Trekroner-området emmer det af virkelyst, og der er et tårnhøjt ejerskab, som skaber sunde lokalmiljøer med nærhed og stærke fællesskaber.
Værdier, som familier igennem generationer ikke bare holder fast i, men også søger tilbage til, for at videregive til egne børn.
Fællesskaber og trivsel
Når børnene starter i vuggestue i Trekroner, så bliver de introduceret til det trygge miljø fra første dag.
Både store og små har deres gang på skolen i dagligdagen. Her får de bygget relationer til pædagoger og lærere, men også til de andre børn og voksne på tværs af alder, samt bruger faciliteterne på stedet.
Det er faciliteter, hvor de skal opholde sig på skoledage, men når skoledagen er slut, så er det også her de skal gå i skolefritidsordning eller dyrke idræt i fritiden sammen med andre børn, unge, voksne og seniorer.
Helt fra start bliver børnene derfor del af et trygt og fællesskabsorienteret lokalmiljø, der skaber relationer, sammenhold, tillid og trivsel på flere alderstrin.
Skræm
Skræm er Trekronerområdets højest beliggende landsby. Fra mange af beboelserne er der derfor en meget flot udsigt. Der er en mindre bymæssig bebyggelse på begge sider af vejen, der går mod nord til hovedvejen. Ved denne vej ligger også den lille kirke omkranset af det traditionelle kampestensdige. Fra det meget lille kirketårn kan man øjne havet. Overfor kirken ligger en bakke, der kunne ligne en gravhøj. Det er det dog ikke, nogle mener, at det er sand, der er anbragt der en gang, da en sandstorm havde mere eller mindre begravet kirken.
Kirken tilhørte i mange år ejeren af herregården Ålegård, som ligger blot et par km fra kirken. I flere omgange blev dens jord udstykket og der blev oprettet mange husmandsbrug. De fleste af disse er nu beboet af folk, der kan lide at bo på landet, mens jorden er solgt fra eller lejet ud.
Skræm sogn strækker sig et godt stykke nord på den anden side af hovedvejen og ligeså et godt stykke mod øst og omfatter et større stykke af Tingskoven.
At der har boet mennesker her i årtusinder, vidner flere gravhøje, et par besynderlige jættestuer i Gundestrup og en kæmpestor langdysse indeholdende 3 gravkamre. Den sidste er beliggende v. Tanderupgårdsvej.